s1

Der findes mange forskellige måder at lade sig transportere på eller at lade varer, bestillinger og genstande transportere på. Der er i dag i meget høj grad fokus på den klimamæssige konsekvenser af køre bil, bus og tog, og for nogle mennesker er det derfor blevet en regulær bekymring, når de hopper ind i bilen for at køre på arbejde, eller bestiller en vare over nettet, der skal flyves til Danmark. 

Og det er skam ganske rigtigt, at vi sviner naturen mere til end nogensinde, men der er heldigvis også rigtigt mange gode måder at kompensere på. Desuden kan du også vælge nogle miljøvenlige alternativer til transporten. 

Men lad nu være med at gå alt for meget i panik. Det er ganske okay ind imellem at bestille varer over nettet, uden at du behøver at slå dig selv oven i hovedet med dårlig samvittighed.

biler

De klimamæssige problemer

Der er ingen tvivl om, at vores moderne verden i den grad har skubbet til de begyndende klimamæssige problemer, og at det desværre nu går hurtigt. Flytransport er den helt store synder, og der er derfor rigtigt mange mennesker, der har taget et aktivt valg om at skære ned på antallet af rejser. Nogle er gået så vidt, at de ikke vil rejse overhovedet, medmindre man kan tage tog eller bil til destinationen.

Det er fornuftigt at tænke over, hvor meget klimaet belastes af vores transportmæssige valg. Men det er også vigtigt at holde sig for øje, hvad der sviner mest og så forsøge at prioritere de transportvalg, der ligger i den relativt lave ende af miljøbelastningen. Kan du tage offentlig transport til din destination frem for at hoppe i bilen, så er det klart at foretrække. Kan du undgå flytransport, er det også at foretrække. Skal du ud på de korte strækninger, så lad bilen og bussen stå og hop op på cyklen i stedet. 

Vælg med omhu

På samme måde skal du gøre dig nogle overvejelser omkring dine indkøb. Du bør undersøge, hvor de ting, du køber, kommer fra. Er det ting, der flyves ind til Danmark langt væk fra, bør du genoverveje. Det kan godt være, at disse ting er billigere, end de lokalt producerede, men til gengæld betaler miljøet prisen for den lange transport. 

Men det er faktisk både af hensyn til naturen, miljøet, den danske lokale produktion og din egen sundhed, at du bør begrænse omfanget af de mange ting, der importeres til Danmark fra lande, der ligger langt væk. Køber du for eksempel æbler fra Spanien, er disse end ikke modne, før de er pakkes og sendes mod Danmark. De er blot så længe undervejs, at de modnes i mellemtiden. Det er dog ikke en naturlig modning, og derfor smager de heller ikke på samme måde som æbler, der kommer fra gode, danske æbletræer.

Lever du økologisk, kan du også overveje, om det giver mening at købe den økologiske smør fra New Zealand, hvis den er fløjet så langt for at komme hertil. Hold dig primært til de lokale producenter og køb kun de importerede varer, som ikke kan fås eller dyrkes herhjemme. På den måde støtter du både lokale producenter og lokale transportfirmaer, samtidig med at du passer godt på vores jord.

Flytransport

Undersøg om der er måder at køre grønnere på

Du skal ikke have dårlig samvittighed, hvis du i ny og næ vælger at tage bilen eller flyve på ferie til Thailand. Der findes nemlig masser af måder, hvorpå du kan klimakompensere. Ved flyvninger kan du typisk betale en procentdel af billetprisen oveni, som går til plantning af nye træer, der i et vist omfang kan kompensere for det Co2 udslip, som flyrejsen har kostet. 

Du kan også donere et fast beløb til klimaforskning og klimaforbedring, så du er med til at sikre en grønnere fremtid.